Min første oplevelse af intens indre lykke
Det var april 2019, og jeg var i Mexico ved den otte-farvede sø i Bacalar. Jeg var der for at bygge min soltolerance og træne mine mitokondrier, så hver morgen ville jeg se solopgangen i mine halvgennemsigtige Kiniki shorts (min røv er stadig hvid som sne, så jeg er ikke super overbevist). Jeg havde fundet et isoleret sted, hvor jeg kunne nulstille min suprachiasmatic cellekerne (indre ur), chille og nyde min store dosis af rød og infrarøde stråling sammen med lidt for mange myrer. Jeg tror det var anden eller tredje gang, da jeg blev ramt af, hvad jeg nu vil kalde, en ekstrem grad af hjerne-hjerte kohærens. For at læse en plausibel videnskabelig forklaring på min personlige erfaring tjek afsnittet om sol, sundhed og kohærens her:
Jeg gik ud og tog et plask i vandet, vendte mig om for bare at observere og værdsætte de fantastiske omgivelser herunder to store dovne fugle på en lav gren lige i nærheden. Ligesom dem lykkedes det mig i, hvad Eckhart Tolle beskriver i "The power of now", som blot at Være 100% i nuet. Interessant nok skete dette før jeg kendte til Eckhart, så jeg kunne ikke have været "primet" af hans lære. Denne lektie kom fra naturen. Pludselig blev jeg ramt af så intense følelser af glæde og fred, at jeg begyndte at græde glædestårer. Jeg husker at tænke "hva' faen skete der lige der?" for derefter at grine højtlydt over fuglenes fuldstændige mangel på interesse i min livsændrende oplevelse.
"Døren til Guddommelighed er placeret og tilgængelig som en direkte oplevelse i det nøjagtige splitsekund af 'nu', som kan opleves mellem to tanker." ~ David R. Hawkins.
Eller beskrevet af den dejlige Eckhart Tolle:
Anden gang jeg havde en tilsvarende intens oplevelse var ca. et år efter, da jeg lå i solen i min lejlighed på Vesterbro og tillod mig selv (hvilket kan være overraskende svært) at gå all-in på denne øvelse fra endnu en inspirerende herre:
Comments